10. mar. 2025 kl. 06:43
93 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Frygt for amerikansk økonomi og sløje kinesiske ta...

Tunge fald til de kinesiske aktier bremser mandag morgen de asiatiske markeder, da handlerne i stigende grad er begyndt at frygte for en opbremsning af den amerikanske økonomi. Oven i hatten har morgenen også budt sløje tal for kinesiske forbrugerpriser, der faldt langt mere end ventet og vidner om faldende efterspørgsel.

Også de amerikanske indeksfutures ligger mellem 0,4-0,6 pct. lavere mandag morgen.

Fredagens amerikanske jobrapport viste lidt færre nye job uden for landbruget end ventet, men det var dog nogenlunde inden for skiven i februar. Til gengæld blev januars i forvejen lave jobtal yderligere nedrevideret. Lønstigningerne lød i februar på 4,0 pct., hvilket dog var en my lavere end ventet.

Det giver dog bekymring blandt analytikerne, der i forvejen forsøger at navigere underlagt Donald Trumps toldkrig.

- Der er forventning om, at inflationspresset igen kan begynde at snige sig opad. Jeg vil sige, at det er for tidligt at bruge "r-ordet", men vi bevæger os bestemt mod stagflation, siger Rupal Agarwal, der er asien-strateg hos Sandford C. Bernstein, til Bloomberg News med henvisning til en mulig amerikansk recession.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever fald på henholdsvis 0,7 og 0,9 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 2,3 pct.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,3 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,2 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,2 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,4 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,4 pct.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,3

Topix                             -0,2

Hongkongs Hang Seng               -2,3

China Shanghai Composite          -0,7

China CSI 300                     -0,9

Taiwan Taiex                      -0,4

Sydkoreas Kospi                    0,4

Indiens BSE Sensex                 0,4

Singapores STI                    -0,2

Sydney ASX 200                     0,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 06.30

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her