06. dec. 2024 kl. 06:39
125 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Generelle fald på usikkerhed om politisk udvikling...

De asiatiske aktiemarkeder falder generelt fredag, hvor de politiske gnidninger i Sydkorea fortsat sætter sine spor.

Det sydkoreanske Kospi-indeks falder 0,4 pct. og forlænger de foregående dages drop.

Kun Hongkong og Shanghai går fri, da markedsdeltagerne håber på en ny stimulans, når de kinesiske topledere med præsident Xi Jinping i spidsen mødes for at diskutere den økonomiske politik i næste uge.

CSI 300-indekset stiger 1,3 pct., Shanghai Composite øger 1,0 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et plus på 1,2 pct.

Generelt venter investorerne på den amerikanske arbejdsmarkedsrapport senere på dagen. Rapporten kan udfordre eller cementere forventningerne om en amerikanske rentenedsættelse senere på måneden.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,3 pct., mens det amerikanske futuresmarked indikerer små kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på omkring 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere fredag.

I Japan ser investorerne på de lokale lønninger, der voksede i det hurtigste tempo i 32 år i oktober. Og selv om reallønnen ligger stille, ser markeder det som et lod i vægtskålen, når Bank of Japan skal beslutte for eller imod en renteforhøjelse om mindre end to uger.

Nikkei-indekset falder 0,9 pct., og Topix-indekset dropper 0,6 pct.

Børsen i Taiwan ligger med en marginal gevinst på 0,1 pct., og Singapores Strait Times viger 0,4 pct.

Sydneys ASX 200-indekst står til at slutte dagen med et minus på 0,6 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,9

Topix                             -0,6

Hongkongs Hang Seng                1,2

China Shanghai Composite           1,0

China CSI 300                      1,3

Taiwan Taiex                      -0,1

Sydkoreas Kospi                   -0,4

Indiens BSE Sensex                 0,1

Singapores STI                    -0,4

Sydney ASX 200                    -0,6

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her