18. dec. 2023 kl. 06:32
129 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Generelle kursfald trods positive amerikanske futures

Der er ikke megen optimisme hos de fleste asiatiske investorer mandag, hvor de japanske aktier falder forud for afslutningen af det pengepoliske møde i den japanske centralbank, der måske vil indikere, hvor når den ultralette pengepolitik kommer til en afslutning.

Samtidig fortsætter faldene i de kinesiske aktier på femte uge, da risikostemningen forbliver svag, efter at de seneste økonomiske date har peget på et yderst trægt økonomisk opsving, mens de politiske signaler fra et topmøde i sidste uge ikke opfyldte håbene om nye støttetiltag hos investorerne.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,5 pct., på trods af positive amerikanske aktiefutures, der indikerer yderligere stigninger i de amerikanske aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

De japanske investorer er fokuseret på mødet i Bank of Japan, hvor de pengepolitiske beslutningstagere vurderes at ville begynde at lægge grunden til et skifte i den japanske nulrente-politik.

- Vi tror, at der udsendes en form for besked i retning af at hæve minusrenten. Hvis det sker, som vi forudsiger, vil yen sandsynligvis styrkes yderligere, hvilket igen vil tynge aktiemarkedet, siger chefstrateg Masayuki Kubota fra Rakuten Securities i Tokyo.

17 ud af 28 økonomer ser april som den foretrukne måned som startskuddet til, at negative renter skrottes, hvilket i så fald vil gøre bank og Japan til en af de få centralbanker i verden, der rent faktisk strammer pengepolitikken - og det sammenfaldende med det tidspunkt, hvor amerikanske Federal Reserve ventes at starte på en serie af rentereduktioner.

- Vi tror, at Bank of Japan vil vente til efter resultatet af ´shunto´-lønforhandlingerne foreligger næste forår, før de kommer med tiltag i april, siger økonom Christian Keller fra Barclays ifølge Reuters.

Nikkei 225 falder 0,8 pct., og Topix-indekset viger 0,9 pct.

De kinesiske aktier ligger under for skuffelsen over manglende tiltag fra politiske hold til det træge økonomiske opsving.

- Tonen på den årlige Central Economic Work Conference i sidste uge forblev pro-vækst, men der var ikke mange detaljer om specifikke lempelser, især for ejendomsmarkedet, skriver Goldman Sachs i et notat ifølge Reuters.

Tidligere blev det centrale politisk møde i det kinesiske kommunistpartis centralkomité, der normalt afholdes i efteråret hvert femte år for at fastlægge den langsigtede økonomiske politik, udskudt til 2024.

Den usædvanlige udskydelse tolkes af Kina-kommentatorer som et tegn på, at den kinesiske økonomi er i en alvorlig knibe.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder 0,9 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 begrænser faldene til 0,1 pct. og 0,2 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,8

Topix                             -0,9

Hongkongs Hang Seng               -0,9

China Shanghai Composite          -0,1

China CSI 300                     -0,2

Taiwan Taiex                      -0,2

Sydkoreas Kospi                    0,3

Indiens BSE Sensex                -0,1

Singapores STI                    -0,5

Sydney ASX 200                    -0,3

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her