17. okt. 2023 kl. 06:37
205 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Generelle stigninger i hele regionen

De asiatiske aktier ligger med generelle stigninger tirsdag, hvor investorerne læner sig op ad udviklingen på Wall Street mandag.

Både ugens acceleration i den amerikanske regnskabssæson samt de mange taler fra den amerikanske centralbank, Federal Reserves topfolk, der kan give indikationer for eller imod endnu en renteforhøjelse i USA, blander sig med udviklingen i konflikten i Mellemøsten.

- Bortset fra den geopolitiske udvikling vil regnskabsresultaterne være i fokus i denne uge, med blandt andet Goldman Sachs og Bank of America senere på dagen, siger økonom Taylor Nugent fra National Australia Bank i Sydney til AFP.

Samtlige asiatiske aktieindeks lyser grønt, og især det store japanske Nikkei indeks og det sydkoreanske Kospi-indeks fører and i stigningerne med plusser på henholdsvis 0,9 pct. og 1,2 pct.

- Markedsdeltagerne håber, at Israel-Hamas-konflikten ikke vil påvirke den globale økonomi væsentligt. Og selv om situationen i Mellemøsten er anspændt, har konflikten endnu ikke forårsaget en væsentlig stigning i energipriserne, siger analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

I Tokyo stiger Softbank Group 2,3 pct., Advantest øger 3,1 pct. og Panasonic løftes 2,4 pct.

MSCI´s indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan øger 0,9 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikere små kursfald på under 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,9

Topix                             -0,5

Hongkongs Hang Seng                1,0

China Shanghai Composite           0,2

China CSI 300                      0,5

Taiwan Taiex                       0,2

Sydkoreas Kospi                    1,2

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                     0,5

Sydney ASX 200                     0,6

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her