05. sep. 2023 kl. 06:32
124 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Gevinster trækkes i land efter mandagens stigninger

De asiatiske aktiemarkeder falder tirsdag, med rampelyset forsat rettet mod Kina og landets bestræbelser på at stabilisere den vaklende post-pandemiske økonomiske udvikling, der mandag gav anledning til den bedste dag i over en måned på baggrund af nye tiltag til at sætte skub i aktiviteten i Kina.

Tirsdag rammer tømmermændene og MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,8 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktiefutures kursfald på 0,1-0,2 pct. i de tre dominerende amerikanske aktieindeks, når markedet i New York genåbner senere på dagen efter den forlængede weekend.

I Tokyo ser investorerne på de skuffende tal for forbruget i de japanske husholdninger. Forbruget faldt med reelle 5,0 pct. på årsbasis i juli, hvilket er det største fald siden starten af 2021.

Blandt større aktier dropper Uniqlo-operatøren Fast Retailing 0,4 pct. Også Sony dropper 0,4 pct. og samme nedtur rammer Toyota, mens Nissan fører and med et fald på 1,2 pct.

Nikkei 225-indekset viger 0,2 pct., og Topix-indekset falder 0,4 pct.

De kinesiske investorer trækker lidt af gårsdagens profit hjem efter endnu et sæt let skuffende data for aktiviteten i servicesektoren.

Shanghai Composite falder 0,6 pct., og CSI 300 dropper ligeledes 0,6 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dykker 1,5 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,2

Topix                             -0,4

Hongkongs Hang Seng               -1,5

China Shanghai Composite          -0,6

China CSI 300                     -0,6

Taiwan Taiex                      -0,2

Sydkoreas Kospi                   -0,2

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                    -0,4

Sydney ASX 200                    -0,4

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her