31. jul. 2023 kl. 06:32
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Grøn månedsafslutning på de fleste aktiebørser

De asiatiske investorer slutter juli måned af med stil på de fleste aktiemarkeder - forud for en uge med vigtige økonomiske data og en bølge af regnskaber fra megakoncerner som Amazon og Apple.

Selv de japanske markeder er i overhalingsbanen trods stigende japanske obligationsrenter, som udgør en risiko. Men i første omgang har det ikke ført til en styrkelse af yen - tværtimod.

- Nikkei-indekset stiger i dag på baggrund af stigninger i de amerikanske aktier og en svagere yen, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,1 pct. og står til at lukke måneden med en samlet stigning på næsten 6 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer derimod mindre kursfald fra start på mandagens handel i New York i størrelsesordenen 0,2-0,3 pct.

I Tokyo giver den svækkede yen anledning til en særdeles positiv stemning omkring de store eksportører.

Toyota, som fremlægger økonomiske resultater senere i indeværende uge, stiger 2,2 pct., og kollegaen Nissan øger 0,7 pct.

Hitachi har annonceret en stigning i nettoresultatet i det forskudte første kvartal på 90 pct., og aktien får lagt 4,1 pct. oven i kursen.

Nikkei 225-indekset stiger 1,3 pct., og Topix-indekset øger 1,2 pct.

På de kinesiske markeder venter investorerne igen ny stimulus fra Beijings side efter dagens nedslående officielle PMI-data.

Shanghai Composite og CSI 300 øger henholdsvis 0,6 pct. og 0,8 pct., og Hang Seng-indekset i Hongkong lægger fra med en stigning på 1,5 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         1,3

Topix                              1,2

Hongkongs Hang Seng                1,5

China Shanghai Composite           0,6

China CSI 300                      0,8

Taiwan Taiex                      -0,7

Sydkoreas Kospi                    0,7

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                    -0,2

Sydney ASX 200                    -0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her