02. apr. 2024 kl. 06:32
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Hongkong er flyvende i ellers blandede markeder

De asiatiske aktiemarkeder er stærkt blandede tirsdag, hvor blandt andet Hongkong-børsen følger op på den internationale udvikling i påsken.

Børserne er påvirket af sigende amerikanske renter, efter at data mandag viste, at amerikansk fremstillingsindustri voksede for første gang i halvandet år i marts, efter en kraftig stigning i produktion og nye ordrer, hvilket understreger styrken af økonomien og sår tvivl om tidspunktet for rentenedsættelser fra centralbanken, Federal Reserve.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,7 pct.

De amerikanske futures indikerer kursfald i de tre toneangivende aktieindeks på 0,1-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo ser investorerne på, om Nikkei-indekset kan stige og forblive over det psykologisk vigtige 40.000-mærke.

Børsen har haft åben hele påsken og svinget fra dag til, men faldene har generelt været større end stigningerne.

Og med et fald på 1,4 pct. i Nikkei-indekset mandag, står indekset tirsdag til at stige en smule.

- Investorerne begynder dagens session med at købe, og en svag yen ses som opmuntrende, noterer Daiwa Securities ifølge AFP.

Nikkei 225 stiger 0,2 pct., mens Topix-indekset falder 0,1 pct.

I Hongkong er investorerne tilbage efter påsken og aktierne stier markant fra åbningen, da markedsdeltagerne ryster en stigning i den amerikanske inflation af sig.

På fastlandet er der derimod ikke de store udsving, da markederne ikke har haft påskelukket og dermed har fået noteret pæne stigninger i påskedagene.

Hongkongs Hang Seng-indeks stiger 2,6 pct., mens CSI 300 falder 0,3 pct. og Shanghai Composite er så godt som uændret.

I Taipei stiger Taiex-indekset 1,0 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,5 pct., mens Kospi-indekset i Seoul blot øger 0,2 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et tab på 0,3 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,2

Topix                             -0,1

Hongkongs Hang Seng                2,6

China Shanghai Composite           0,0

China CSI 300                     -0,3

Taiwan Taiex                       1,0

Sydkoreas Kospi                    0,2

Indiens BSE Sensex                 0,0

Singapores STI                     0,5

Sydney ASX 200                    -0,3

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her