03. jul. 2025 kl. 06:39
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Indeks stritter i forskellige retninger - NY

De asiatiske aktiebørser stritter i forskellige retninger torsdag.

Investorerne forsøger at holde sig på måtten op til dagens vigtige amerikanske jobrapport, der offentliggøres inden den lange weekend i USA, men påvirkningen fra de andre globale markeder - især USA - giver alligevel anledning til forskelligartede udsving.

Dagens arbejdsmarkedsrapport kan være udslagsgivende for en rentesænkning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Samtid afventes udfaldet af den igangværende boksekamp i Kongressen i Washington, hvor de republikanske politikere slås om den massive amerikanske skatte- og udgiftspakke.

Der er ellers positive vinde fra USA, da Wall Street lukkede i rekordhøjde, efter at præsident Donald Trump annoncerede indgåelsen af en handelsaftale med Vietnam.

Aftalen sender aktierne på børsen i Ho Chi Mihn City op med 0,4 pct.

Der kan blive tale om flere rekorder på Wall Street torsdag. Futures indikerer en åbning i New York med plusser på omkring 0,1-0,2 pct. senere på dagen.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan stiger 0,2 pct.

I Japan holdes Nikkei-indekset i skak af en styrket yen i forhold til dollar. Indekset stiger under 0,1 pct., mens Topix-indekset har tabt pusten og ligger så godt som uændret.

De kinesiske aktiebørser er også blandede. Kinas blue chips stiger 0,5 pct., mens Shanghai Composite øger 0,1 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder til gengæld 1,0 pct. i skuffelse over en meget langsom vækst i aktiviteten i den kinesiske serviceindustri.

De teknologitunge indeks i Taiwan og Sydkorea er positive. Taiex-indekset øger 0,8 pct. og Kospi-indekset stiger 1,0 pct.

I Singapores viger Strait Times-indekset 0,2 pct., og Sydneys ASX 200-indeks lukker med et minus på 0,1 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,1

Topix                              0,0

Hongkongs Hang Seng               -1,0

China Shanghai Composite           0,1

China CSI 300                      0,5

Taiwan Taiex                       0,8

Sydkoreas Kospi                    1,0

Indiens BSE Sensex                 0,2

Singapores STI                    -0,2

Sydney ASX 200                    -0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her