24. jan. 2025 kl. 06:47
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Investorer trodser japansk renteforhøjelse og forl...

De asiatiske aktiemarkeder forlænger de globale stigninger fredag understøttet af udsigten til lavere amerikanske renter samt en eventuel handelsaftale mellem USA og Kina.

Samtidig er effekten af den alment ventede renteforhøjelse fra Bank of Japan yderst begrænset, da banken samtidig stort set fastholdt de positive økonomiske udsigter.

- Forhøjelsen var forventet, men i det, der føles som første gang i meget lang tid, var der ingen større nedjusteringer af bankens økonomiske udsigter, pointerer analytiker Matt Simpson fra City Index over for Reuters.

Renten i Japan er nu på højeste niveau siden den globale finanskrise i 2008, hvilket styrker japanske yen og presser aktierne lidt tilbage efter indledende stigninger. Både Nikkei 225- og Topix-indekset stiger 0,1 pct.

Men generelt er investorerne fikserede på Trump og hans politik. Trump adresserede torsdag World Economic Forum i Davos, Schweiz, med de vanlige kommentarer om at sænke de globale oliepriser, renter og skatter, mens truslerne om told på eksport til USA igen blev fremhævet.

Men senere på dagen indikerede han, at hans seneste samtale med Kinas præsident Xi Jinping foregik i en venlig tone og tilføjede, at han troede, at han kunne indgå en handelsaftale med Kina.

De kommentarer sender CSI300 blue chip-indekset op med 1,0 pct., Shanghai Composite med 0,9 pct. og Hongkongs Hang Seng-indeks med 2,1 pct.

Det er med til at øge MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan med 0,6 pct.

På de øvrige aktiemarkeder er der ligeledes overvejende plusser på indeksniveau.

Sydkoreas Kospi-indeks stiger 0,6 pct., og Sydneys ASX 200 øger 0,4 pct., mens Singapores Strait Times-indeks er "the odd one out" med et fald på 0,1 pct.

I Taipei er markedet lukket for fejring af det kinesiske nytår.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,1

Topix                              0,1

Hongkongs Hang Seng                2,1

China Shanghai Composite           0,9

China CSI 300                      1,0

Taiwan Taiex                    Lukket

Sydkoreas Kospi                    0,6

Indiens BSE Sensex                 0,1

Singapores STI                    -0,1

Sydney ASX 200                     0,4

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her