05. jul. 2023 kl. 06:36
127 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Kinesisk opbremsning og data-afventning giver gene...

Der er generelle fald i de asiatiske aktiemarkeder onsdag, efter nye data bekræfter opbremsningen i den kinesiske serviceaktivitet, mens markedsdeltagerne vender fokus mod dagens offentliggørelse af den amerikanske centralbanks referat fra det seneste pengepolitiske møde samt den vigtige amerikansk jobrapport senere på ugen.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,7 pct., og de amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i de tre store aktieindeks på omkring 0,1 pct., når markedet genåbner i New York senere onsdag.

I Tokyo lægger investorerne lodderne i salgsskålen i fravær af nye incitamenter fra Wall Street, der holdt lukket tirsdag på den amerikanske på uafhængighedsdag.

- Bølgen af køb har forårsaget en fornemmelse af overophedning i det prestigefyldte Prime Market-segment på Tokyo Stock Exchange, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset falder 0,4 pct., og Topix-indekset viger 0,1 pct.

De kinesiske markeder er fortsat generelt negative på grund af udebleven stimulus.

Dagens private PMI-data fra Caixin vidner om, at også servicesektoren er under pres med vigende ekspansion, der bekræfter, at økonomien er ved at miste pusten efter opsvinget i kølvandet af covid-restriktionernes bortfald.

Men nogle ser de lavere kursniveauer som attraktive.

- Selvom det kan føles, som om Kina har taget to skridt tilbage, kan det næste blive tre skridt frem. Det kan føles lidt modstridende i øjeblikket, men det er et attraktivt udgangspunkt, især da der er nogle tegn på stabilisering i forholdet mellem USA og Kina, siger investeringschef Andrew McCaffery fra Fidelity International.

Shanghai Composite viger 0,5 pct., CSI 300 falder 0,6 pct., og Hang Seng-indekset i Hongkong dykker 1,4 pct.

På de øvrige markeder falder Taiex-indekset i Taiwan 0,3 pct., Kospi-indekset i Seoul dykker 0,4 pct., og Singapores Strait Times falder 0,5 pct.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et tab på 0,4 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,4

Topix                             -0,1

Hongkongs Hang Seng               -1,4

China Shanghai Composite          -0,5

China CSI 300                     -0,6

Taiwan Taiex                      -0,3

Sydkoreas Kospi                   -0,4

Indiens BSE Sensex                -0,1

Singapores STI                    -0,5

Sydney ASX 200                    -0,4

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her