20. nov. 2023 kl. 06:32
162 visninger

Asien: Kinesiske aktier stiger efter håb om mere stimuli ...

Der hersker mandag morgen en generel positiv stemning på de asiatiske aktiemarkeder, der følger trop på fredagens stigninger i USA.

Den seneste uges nøgletal og kommentarer fra ledende personer i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har givet handlerne en øget tro på, at der ikke venter flere rentestigninger forude, og det smitter på de asiatiske markeder.

- Vi har set en lille revne i beskæftigelsen, men ikke nok til at Federal Reserve har tænkt sig at sænke renterne, siger Dana D´Auria, investeringschef i Envest Net, til Bloomberg News.

- Men vi kan være rolige i forhold til yderligere renteløft, lyder det videre.

I Kina stiger markederne, efter at regeringen har indikeret yderligere stimuli til den pressede ejendomssektor.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,5 og 0,4 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 1,5 pct.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,5 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,7 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,1 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,1 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,2 pct.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,5

Topix                             -0,7

Hongkongs Hang Seng                1,5

China Shanghai Composite           0,5

China CSI 300                      0,4

Taiwan Taiex                      -0,1

Sydkoreas Kospi                    1,2

Indiens BSE Sensex                 0,0

Singapores STI                    -0,5

Sydney ASX 200                     0,1

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 06.20

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her