16. jul. 2024 kl. 06:38
144 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Kinesiske investorer frygter Donald Trump som præs...

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet tirsdag morgen, hvor investorer overvejer udsigten til en valgsejr til Donald Trump i USA, og den effekt det vil have på Kina.

Den lidt uldne stemning kommer trods øgede udsigter til amerikanske rentenedsættelser i år og trods kursstigninger på Wall Street, der under normale forhold ville smitte af i Asien.

Hvis Donald Trump, som det står nu, vinder præsidentvalget i november, bliver det med vicepræsidentkandidat J.D. Vance ved hans side.

- J.D. Vance holder til i lejren, der vil konfrontere Kina i et forsøg på forbedrede handelsaftalerne med USA, og det vil tynge stemningen over for Kina, hvor vi så et udsalg af kinesiske aktier i går, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne til Reuters.

Shanghai Composite-indekset falder 0,2 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks taber 1,4 pct. efter allerede at være droppet 1,5 pct. mandag, hvor svage økonomiske data fra Kina øgede risikoen for, at Beijing ikke når vækstmålet på omkring 5,0 pct. i år, medmindre der lanceres nye runder af kraftig stimulans.

Eneste kinesiske lyspunkt er CSI 300-indekset, der stiger 0,2 pct.

I Japan er investorerne i gang med at indhente fredagens og mandagens stigninger i det amerikanske marked.

Nikkei-225 indekset øger 0,4 pct., mens Topix-indekset tager førertrøjen med en stigning på 0,6 pct.

Børserne i Taipei og Seoul er forsigtigt positive. Taiex-indekset stiger 0,3 pct., og Kospi-indekset øger 0,2 pct.

Singapores Strait Times er derimod langt fra i hopla med et fald på 0,3 pct., og børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,3 pct.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,5 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på 0,2-0,3 pct. i de tre store aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,4

Topix                              0,6

Hongkongs Hang Seng               -1,4

China Shanghai Composite          -0,2

China CSI 300                      0,2

Taiwan Taiex                       0,3

Sydkoreas Kospi                    0,2

Indiens BSE Sensex                 0,2

Singapores STI                    -0,3

Sydney ASX 200                    -0,3

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her