29. nov. 2024 kl. 06:50
104 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Kursfald i begrænset volumenlet ultimohandel - NY

De asiatiske aktiemarkeder presses tilbage i yderst let handel fredag, hvor kun de kinesiske markeder går fri af de sivende tendenser trods ganske positive amerikanske futures efter torsdagens helligdagslukkede markeder i USA. Futuresmarkedet indikerer stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,3-0,5 pct., når markedet åbner for en halv handelsdag i New York senere fredag.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,3 pct.

- Med USA lukket for Thanksgiving i går, og da mange markedsdeltagere sandsynligvis forlænger ferien frem til weekenden, er der ikke for meget gang i de finansielle markeder, skriver ING i et notat ifølge Reuters.

De japanske aktier ligger under for forventninger om kommende renteforhøjelser, efter at dagens inflationsdata viser en overraskende stor stigning i forbrugerpriserne i Tokyo.

- Vi bemærker, at accelerationen i inflationen, kombineret med det solide opsving i den månedlige aktivitet, øger oddsene for endnu en renteforhøjelse fra Bank of Japan i december, vurder ING.

Markedet ser nu en 60 pct. sandsynlighed for, at Bank of Japan hæver renten igen i december, hvor det før dagens data var uafklaret.

Nikkei-indekset falder 0,3 pct., og Topix-indekset dropper 0,1 pct.

De kinesiske markeder ligger som dagens vindere i det asiatiske teater.

CSI 300-indekset og Shanghai Composite stiger 1,8 pct. og 1,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 0,9 pct.

Børsen i Taiwan ligger med en gevinst på 0,4 pct., mens Kospi-indekset i Seoul falder 1,7 pct. og Singapores Strait Times viger 0,6 pct.

Sydneys ASX 200-indekst afslutter dagen med et tab på 0,1 pct.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,3

Topix                             -0,1

Hongkongs Hang Seng                0,9

China Shanghai Composite           1,5

China CSI 300                      1,8

Taiwan Taiex                       0,4

Sydkoreas Kospi                   -1,7

Indiens BSE Sensex                 0,9

Singapores STI                    -0,6

Sydney ASX 200                    -0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her