04. jan. 2024 kl. 06:32
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Nikkei starter året i rødt og andre markeder falde...

De japanske aktiebørser har torsdag første handelsdag i 2024, og året starter med fald i Nikkei 225-indekset, efter at røde markeder har præget de øvrige markeder i regionen på de første dage i det nye år.

På de øvrige børser i Asien-regionen peger aktiepilen fortsat ned torsdag, hvilket er tredje dag i træk med fald.

Efter rentereferatet onsdag aften fra det seneste rentemøde i USA har investorerne dæmpet deres forventninger en smule til de ventede rentenedsættelser af centralbanken Federal Reserve i årets løb.

Det er med til at presse aktierne i torsdagens handel, uden at der dog er tale om dramatiske udsving.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stilllehavsregionen uden for Japan falder 0,3 pct. efter tilbagegang på årets første to handelsdage.

Imens ligger det japanske Nikkei 225-indeks, der har nogle fald fra udlandet at skulle indhente efter lukkedagene, 0,7 pct. lavere på årets første handelsdag i Tokyo.

Topix-indekset, ligeledes i Tokyo, ligger imidlertid 0,3 pct. højere.

- Rentereferatet fra Federal Reserve antyder, at mange medlemmer af den pengepolitiske komite støttede fortællingen om "højere renter i længere tid", mens dem, der forudsagde rentenedsættelser i 2024, mente, at nedsættelserne ville komme senere på året, siger Qunicy Krosby, global chefstrateg hos LPL Financial, til Reuters.

I Tokyo er der ifølge Bloomberg News fald i Kokusai Electric, Murata Manufacturing og andre selskaber, der har fabrikker og aktiviteter i det område, der nyårsdag blev ramt af et stort jordskælv.

Kokusai Electric og Murata Manufacturing falder begge knap 3 pct.

I Hongkong ligger Hang Seng-indekset til et minus på 0,5 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,9 og 1,4 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,3 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,1 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder med 0,9 pct.

Her følger en oversigt over dagens udvikling:

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,7

Topix                              0,3

Hongkongs Hang Seng               -0,5

China Shanghai Composite          -0,9

China CSI 300                     -1,4

Taiwan Taiex                      -0,1

Sydkoreas Kospi                   -0,9

Indiens BSE Sensex                 0,5

Singapores STI                    -0,7

Sydney ASX 200                    -0,3

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 06.15.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her