02. maj 2024 kl. 06:45
85 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Overordnede stigninger og hop i amerikanske future...

De asiatiske aktier og de amerikanske futures ligger med stigninger torsdag, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften nedtonede risikoen for en renteforhøjelse.

Torsdag morgen ved 6-tiden indikerer de amerikanske futures stigninger i de tre toneangivende aktieindeks på 0,4-0,6 pct., når handlen går i gang i New York senere på dagen.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,6 pct., trukket op af ikke mindst en stigning på næsten 2 pct. i Hongkong.

I Tokyo åbnede børsen med kursfald, men markedet har siden rettet sig, og holder skindet på næsen i eftermiddagsmarkedet.

Det er de store udsving i den japanske yen, der driller investorerne, efter at det japanske finansministerium onsdag sent i den amerikanske handelstid formodes at være gået i markedet med opkøb af yen.

Torsdag er yen igen i gang med at svækkes, og markedsdeltagerne er i alarmberedskab over for en ny bølge af intervention.

Nikkei-indekset viger 0,1 pct., mens Topix-indekset er vendt tilbage tilnulpunktet.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er forsat lukket, men i Hongkong er der stor optimisme.

Hang Seng-indekset stiger 2,2 pct.

Taiex-indekset i Taipei viger 0,5 pct., og Kospi-indekset i Seoul falder 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks har et plus på 0,3 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney lukker med en stigning på 0,4 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,1

Topix                              0,0

Hongkongs Hang Seng                2,2

China Shanghai Composite        Lukket

China CSI 300                   Lukket

Taiwan Taiex                      -0,5

Sydkoreas Kospi                   -0,1

Indiens BSE Sensex                 0,2

Singapores STI                     0,3

Sydney ASX 200                     0,4

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her