24. nov. 2025 kl. 06:32
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Plusser over en bred kam uden indspark fra Japan

De asiatiske aktiemarkeder ligger mandag morgen højere, hvor fredagens optimisme de amerikanske marked smitter af. I Japan er markedet lukket grundet helligdag. Kommentarer fra Federal Reserve-medlemmet John Williams og styrket tiltro til AI-sektoren i techaktierne er baggrunden, vurderer Bloomberg.

Specielt markederne i Hongkong, Sydkorea og Australien trækker op. Alibaba, Tencent, Samsung og SK Hynix er specifikke aktier, der trækker godt op mandag morgen.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 1,2 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er lukket. Fredag faldt Nikkei 225 med 2,4 pct. og Topix-indekset 0,1 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 1,2 pct. Det er specielt mineaktierne, der trækker op, efter at det australske mineselskab BHP har oplyst, at det ikke længere overvejer at overtage kollegaen Anglo American.

I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,6 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 0,2 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,3 og 0,6 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger derimod til et plus på 1,2 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                      lukket

Topix                           lukket

Hongkongs Hang Seng                1,4

China Shanghai Composite          -0,3

China CSI 300                     -0,6

Taiwan Taiex                       0,6

Sydkoreas Kospi                   -0,2

Indiens BSE Sensex                 0,1

Singapores STI                    -0,3

Sydney ASX 200                     1,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 05:45.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her