14. jul. 2023 kl. 06:32
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Positiv afslutning på bedste uge i otte måneder

Der er igen generelle stigninger i de asiatiske aktiemarkeder fredag, hvor den optimistiske stemning fra Wall Street forlænges oven på endnu en indikation af faldende amerikanske inflation torsdag.

Den mindste stigning i amerikanske producentpriser i næsten tre år, øger de forbedrede inflationsudsigter efter onsdagen rapportering af afdæmpet forbrugerprisvækst i det langsomste tempo i mere end to år.

- Det betyder, at Federal Reserve stort set er ved at krydse målstregen i afslutningen af den mest aggressive stramningscyklus i fire årtier. Så det garanterer den hurtige prisregulering, som vi har set i mange aktivklasser, siger markedsanalytiker Tony Sycamore fra IG i Sydney til Reuters.

Forude venter investorerne startskuddet for den amerikanske regnskabssæson, hvor JPMorgan Chase, Citigroup, og Wells Fargo offentliggør tallene for andet kvartal.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,7 pct. og dermed en stigning over ugen på hele 5,45 pct. Det er den bedste udvikling i otte måneder.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i Dow Jones på 0,1 pct., mens S&P 500 står til en uændret åbning og Nasdaq til en stigning på 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere fredag.

I Tokyo følger investorerne fortsat den positive udviking på Wall Street, på trods af en massiv styrkelse f den japanske yen over den seneste uge, som modarbejder indtjeningen i de store eksportvirksomheder i Japan.

Nikkei 225-indekset stiger 0,3 pct., mens Topix-indekset viger 0,1 pct.

Også aktierne i Hongkong og Shanghai fortsætter den seneste uges stigninger omend i mere beskeden takt en de foregående dage.

Shanghai Composite stiger 0,2 pct., techtunge CSI 300 øger 0,1 pct., og Hongkongs Hang Seng-indekset handles 0,5 pct. højere.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,3

Topix                             -0,1

Hongkongs Hang Seng                0,5

China Shanghai Composite           0,2

China CSI 300                      0,1

Taiwan Taiex                       1,1

Sydkoreas Kospi                    1,2

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                     0,4

Sydney ASX 200                     0,9

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her