29. apr. 2024 kl. 06:36
89 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Positiv stemning fra USA smitter af - NY

De asiatiske aktier starter ugen i positiv stemning forud for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, pengepolitiske møde tirsdag og onsdag.

Volumen og likviditet er dog begrænset mandag, da de japanske investorer holder lang weekend.

Let vigende oliepriser og en kraftig svækket yen står øverst på dagsordenen hos de tilbageværende investorer, der forventer, at de høje amerikanske renter i endnu et godt stykke tid vil dæmpe den økonomiske aktivitet.

Dermed er fokus rettet ind på Federal Reserves to dage lange pengepolitiske møde, der begynder tirsdag.

Centralbanken ventes generelt at hold renterne i bero, mens indikationer om bankens renteudsigter være i centrum, i kølvandet af en række stærkere end ventet amerikanske økonomiske data samt en et forsat højt inflationspres.

- Med alle data for amerikanske forbrugerpriser, der har vist en stejl acceleration i løbet af de seneste tre til fire måneder, er det pengepolitiske udvalg tvunget til at trække sig tilbage fra de tidligere forudsigelser om pengepolitiske lempelser i år. Men når det er sagt, har markedet allerede reduceret prissætningen af rentenedsættelser drastisk, så medmindre centralbankchef Jerome Powell skruer op for muligheden for renteforhøjelser, vil markedsreaktionen sandsynligvis være beskeden, vurderer Societe Generale i et notat ifølge AFP.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,6 pct. støttet af Wall Streets positive afslutning fredag, hvor er opsving i megacap-vækstaktierne resulterede i en af de bedste handelsdage i lang tid.

De amerikanske aktiefutures indikerer mandag morgen en fortsat positiv stemning i New York med stigninger på 0,2-0,3 pct. i de tre store aktieindeks senere på dagen.

De kinesiske aktiemarkeder er blandt de positive, omend indeksstigningerne har fået klippet toppen af efter frokostpausen.

Hang Seng-indekset stiger 1,3 pct., mens Shanghai Composite-indekset og CSI 300 øger henholdsvis 0,8 pct. og 1,4 pct. Indekset er steget 20 pct. siden sin seneste bund i januar og er dermed teknisk et bullmarked, oplyser Bloomberg News.

Taiex-indekset i Taipei øger 1,7 pct., og Kospi-indekset stiger 0,9 pct., mens Singapores Strait Times-indeks er dagens Sorteper med et tab på 0,2 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney slutter dagen med en gevinst på 0,8 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                      Lukket

Topix                           Lukket

Hongkongs Hang Seng                1,3

China Shanghai Composite           0,8

China CSI 300                      1,4

Taiwan Taiex                       1,7

Sydkoreas Kospi                    0,9

Indiens BSE Sensex                 0,4

Singapores STI                    -0,2

Sydney ASX 200                     0,8

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her