30. dec. 2024 kl. 06:32
80 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Røde markeder i kølvandet på amerikanske fald

De asiatiske aktiemarkeder følger mandag morgen trop på fredagens amerikanske fald. Her tabte det brede S&P 500-indeks 1,1 pct. anført af flere af de tunge teknologiselskaber som Nvidia og Tesla.

Handlerne trimmer deres porteføljer forud for afslutningen på året, og det tynger aktierne på årets sidste handelsdage.

- Der er en lille smule nervøsitet frem mod årsafslutningen, hvilket delvist skyldes usikkerhed om, hvordan den internationale handel kommer til at se ud i 2025. Nogle handlere mindsker risikoen frem mod nytår, hvilket svækker de asiatiske børser, siger Tim Waterer, chefstrateg hos Kohle Capital Markets, til Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger mandag morgen i minus efter fem dage i træk med stigninger.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 1 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,8 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,3 pct. I Taiwan er Taiex-indekset marginalt i minus, mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,3 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,1 og et plus på 0,3 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,4 pct.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -1,0

Topix                             -0,8

Hongkongs Hang Seng               -0,4

China Shanghai Composite          -0,1

China CSI 300                      0,3

Taiwan Taiex                     -0,03

Sydkoreas Kospi                    0,3

Indiens BSE Sensex               -0,01

Singapores STI                     0,3

Sydney ASX 200                    -0,3

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 06.20

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her