23. okt. 2025 kl. 06:41
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Sløve regnskaber og geopolitisk uro giver kursfald...

De asiatiske aktier falder for anden dag torsdag, da halvsløve regnskabsrapporter fra de store teknologiaktier i USA forstærker udsalget på Wall Street.

Samtidig genopliver amerikanske sanktioner mod Rusland og Kina den geopolitiske uro, da Det Hvide Hus overvejer at begrænse en række softwaredrevne eksportvarer til Kina som gengældelse mod Beijings seneste runde af eksportrestriktioner for sjældne jordarter.

- Snakken omkring begrænsninger af amerikansk softwareeksport til Kina rammer tech-stemningen der, hvor det gør ondt, og fornyede sanktioner mod Rusland er en påmindelse om, at geopolitiske risici heller ikke forsvinder. Uden friske makrodata til at forankre stemningen læner investorerne sig mod det defensive, siger chefstrateg Charu Chanana fra Saxo Bank i Singapore til Reuters.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan falder 0,3 pct., mens de amerikanske futures indikerer stigninger i det teknologitunge Nasdaq-indeks på 0,2 pct., mens S&P 500 indekset står til at øge 0,1 pct. og Dow Jones til at åbne fladt, når markedet i New York åbner senere torsdag.

I Tokyo dropper det japanske Nikkei-indeks 1,5 pct., og det bredere Topix-indeks viger 0,5 pct.

I Hongkong holdt investorerne længe skansen, men efter forkostpausen kunne den negative bølge ikke holdes tilbage længere. Hang Seng-indekset falder 0,1 pct., og indeksene på fastlandet viser drop på 0,7 pct. og 0,6 pct. i Shanghai Composite og CSI 300.

I Taipei falder Taiex-indeks 0,5 pct., og i Seoul dykker Kospi-indekset 1,0 pct., mens Singapores Strait Times-indeks er et af de få positive islæt med et plus på 0,1 pct.

Sydneys ASX 200-indeks står til at lukke så godt som uændret.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -1,5

Topix                             -0,5

Hongkongs Hang Seng               -0,1

China Shanghai Composite          -0,7

China CSI 300                     -0,6

Taiwan Taiex                      -0,5

Sydkoreas Kospi                   -1,0

Indiens BSE Sensex                 0,9

Singapores STI                     0,1

Sydney ASX 200                     0,0

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her