26. jun. 2023 kl. 06:40
75 visninger

Asien: Små udsving oven på weekendens uro i Rusland

Der bliver trådt vande på de asiatiske børser mandag, oven på en begivenhedsrig weekend i Rusland, hvor den private militære Wagner-gruppe drog mod Moskva.

Marchen blev siden afblæst af Wagner-leder Jevgenij Prigozjin, men nåede at skabe bekymring over den politiske stabilitet i det atombevæbnede Rusland, skriver Reuters.

De asiatiske markeder rører dog ikke meget på sig i mandagens handel.

I Tokyo falder Nikkei 225-indekset med 0,1 pct., og Topix-indekset følger efter med et tilsvarende minus på 0,1 pct.

- Selv om Prigozjins mytteri muligvis ikke direkte udløser markante markedsbevægelser, så kan det hurtigt ændre sig afhængig af, hvordan den politiske situation i Rusland udvikler sig i de kommende måneder, vurderer Erik Meyersson chefstrateg for Emerging Markets i SEB.

Han vurderer ifølge Reuters, at aktiemarkedet sandsynligvis vil blive mere følsomt over for interne politiske forhold i Rusland.

I Hongkong ligger Hang Seng-indekset 0,1 pct. lavere.

De kinesiske markeder er genåbnet efter fridage torsdag og fredag, hvor stemningen på de asiatiske børser var negativ.

Shanghai Composite-indekset korrigerer 0,7 pct. lavere, og CSI 300-indekset falder også 0,7 pct.

På de øvrige markeder stiger Kospi-indekset i Seoul 0,5 pct., og Singapores Strait Times går 0,3 pct. frem, mens Sydneys ASX-indeks taber 0,5 pct.

- Stemningen er svag, siger strateg Christopher Wong fra Maybank i Singapore ifølge Reuters.

Hang Seng-indekst falder godt 2 pct.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,1

Topix                             -0,1

Hongkongs Hang Seng               -0,1

China Shanghai Composite          -0,7

China CSI 300                     -0,7

Taiwan Taiex                      -0,6

Sydkoreas Kospi                    0,5

Indiens BSE Sensex                 0,2

Singapores STI                     0,3

Sydney ASX 200                    -0,5

--------------------------------------

#







.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her