01. aug. 2024 kl. 06:32
88 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Stærkt blandede markeder med massivt fald i Tokyo ...

Der er voldsom divergens mellem de asiatiske aktiemarkeder torsdag morgen.

Onsdagens genoplivning af de globale teknologiaktier med hjælp fra Meta og Nvidia sender de asiatiske techvirksomheder op, mens udsigterne til forestående pengepolitiske lempelser samtidig lægger grund for yderligere stigninger.

Men de japanske og kinesiske aktieinvestorer må se sig overhalet med syvmileskridt, da begge landes aktiemarkeder bakker.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,7 pct., efter at have sluttet juli af næsten uændret.

De amerikanske aktieindeksfutures indikerer, at onsdagens positive vinde fortsætter torsdag. Futures peger på stigninger på 0,2-0,9 pct. i de tre store aktieindeks, når markedet kommer i gang i New York torsdag eftermiddag.

I Tokyo presses aktiemarkedet af en kraftig styrkelse af den japanske yen.

Styrkelsen kommer, efter at centralbanken, Bank of Japan, leverede et for banken særdeles aggressivt træk, der overraskede markedet med en kombination af renteforhøjelse og markant reduktion af de løbende obligationsopkøb - en samlet pengepolitisk stramning, der for en uge siden blev anset for særdeles usandsynlig.

Det har styrket japanske yen markant, hvilket forplumrer udsigterne for landets eksportører.

Nikkei indekset falder 2,6 pct., mens Topix-indekset dykker hele 3,1 pct.

De kinesiske investorer viser skuffelse over overraskende ringe PMI-data for fremstillingsindustrien. Aktiviteten i fremstillingssektoren faldt under balancepunktet i juli, hvilket tegner dårligt for det kinesiske vækstmomentum.

Shanghai Composite-indekset viger 0,3 pct., CSI 300 valder 0,6 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et minus på 0,4 pct.

I Taiwan er der til gengæld bud efter tech-segmentet. Taiex-indekset stiger 1,9 pct., og Kospi indekset i Sydkorea øger 0,6 pct., mens Singapores Strait Times falder 0,7 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at lukke med en gevinst på 0,5 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -2,6

Topix                             -3,1

Hongkongs Hang Seng               -0,4

China Shanghai Composite          -0,3

China CSI 300                     -0,6

Taiwan Taiex                       1,9

Sydkoreas Kospi                    0,6

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                    -0,7

Sydney ASX 200                     0,5

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her