03. jun. 2024 kl. 06:32
97 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Stigninger næsten overalt

De asiatiske aktiemarkeder ligger med pæne stigninger mandag.

Den positive stemning stammer fra forventninger om en rentenedsættelse i Europa og muligvis også i Canada, som et skridt i den globale pengepolitiske lempelsesproces, selvom den til stadighed drilske inflation truer med at gøre det til en langvarig affære.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,4 pct. efter at være droppet 2,5 pct. i sidste uge.

De amerikanske aktiefutures indikerer en positiv åbning i New York med stigninger i de tre store aktieindeks på 0,2-0,3 pct., når markedet starter handlen senere på dagen.

I Tokyo ligger børsen i positivt territorium og følger trop efter stigninger Wall Street fredag.

Samtidig bliver markedet positivt påvirket af en voksede japansk fabriksaktivitet i maj. Det er første gang i to år at aktivitetsniveauet ekspanderer.

Nikkei-indekset stiger 0,9 pct., og Topix-indekset øger 0,8 pct.

Der er også goder nyheder fra Kina, da den private aktivitets-undersøgelse fra Caixin viste en stigning i det vigtige fabriksindeks til en toårig top på 51,7 i maj, fra 51,4 i april.

Effekten ses tydeligt i Hongkong, hvor Hang Seng ligger med et plus på hele 2,2 pct.

Modsat ligger Shanghai Composite-indekset med et fald på 0,5 pct., og CSI 300 har vendt en stigning på 0,3 pct. til et minus på 0,1 pct.

I Taipei stiger Taiex-indekset 1,9 pct., Kospi-indekset i Seoul øger ligeledes 1,9 pct., mens Singapores Strait Times-indeks begrænser stigningen til 0,4 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med en gevinst i ASX-indekset på 0,6 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,9

Topix                              0,8

Hongkongs Hang Seng                2,2

China Shanghai Composite          -0,5

China CSI 300                     -0,1

Taiwan Taiex                       1,9

Sydkoreas Kospi                    1,9

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                     0,4

Sydney ASX 200                     0,6

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her