05. sep. 2025 kl. 06:39
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Stigninger over hele linjen mens amerikansk jobrap...

De asiatiske aktiemarkeder lyser grønt overalt fredag morgen, mens investorerne venter på den vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

Rapporten ventes at bekræfte en så godt som stensikker rentereduktion på 25 basispoint fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om mindre end to uger.

Torsdagens økonomiske data indikerede fortsat vigende arbejdsmarked med stigende ansøgninger om understøttelse og mindre jobskabelse end estimeret.

Dermed rettes søgelyset mod dagens jobrapport.

- Medmindre det er en absolut fremragende jobrapport, er det svært at se noget, der vil ændre markedet fra at fastholde forventningen om en rentenedsættelse i september, siger chefstrateg Ken Crompton fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

MSCI´s indeks for aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,8 pct., mens de amerikanske futures indikerer stigninger på op til 0,3 pct. med hovedvægten på de teknologitunge aktier, når markedet åbner i New York senere på dagen.

De japanske investorer koncentrerer sig om bilbranchen, efter at USA´s præsident, Donald Trump, sent torsdag underskrev en ordre om at implementere lavere toldsatser på japansk bilimport og andre produkter, der blev annonceret i juli.

Det sender de store bilfabrikker som Toyota, Mazda og Mitsubishi op.

Nikkei-indekset stiger 0,6 pct. og det bredere Topix-indeks øger 0,4 pct.

De kinesiske aktier er også med på den positive bølge. Torsdag var der storudsalg, efter at myndighederne afslørede kølende foranstaltninger for aktiemarkedet, men fredag er bekymringerne lagt i skuffen.

Hongkongs Hang Seng-indeks øger 0,6 pct., mens Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og CSI 300 øger 0,9 pct.

I Seoul er der en stigning i Kospi-indekset på 0,1 pct., Taiwans Taiex-indeks stiger 1,0 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,2 pct.

Sydneys ASX 200-indeks er lukket med et plus på 0,4 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,6

Topix                              0,4

Hongkongs Hang Seng                0,6

China Shanghai Composite           0,4

China CSI 300                      0,9

Taiwan Taiex                       1,0

Sydkoreas Kospi                    0,1

Indiens BSE Sensex                 0,2

Singapores STI                     0,2

Sydney ASX 200                     0,4

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her