20. aug. 2024 kl. 06:32
68 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Stigninger på forventet bekræftelse på rentereduktion

Asiatiske aktier følger generelt mandagens stigninger på Wall Street i forventning om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil komme med yderligere hints om en forestående rentenedsættelse senere på ugen.

Med en relativ let kalender på tværs af de store økonomier i denne uge, rettes alle øjne mod onsdagens offentliggørelse af referater fra det seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank og i særdeleshed centralbankchef Jerome Powells tale ved Federal Reserves centralbanksymposium i Jackson Hole fredag.

- Hvis de anerkender den amerikanske økonomis vigende inflationsbane, vil det bekræfte en rentenedsættelse i september. Markedet vil sandsynligvis indrette sig efter, i hvilket omfang Powell åbner døren for muligheden for en 50 basispoints nedsættelse på et af de næste tre FOMC-møder, siger strateg Thierry Wizman fra Macquarie ifølge Reuters.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan nåede en enmåneds top i den tidlige handel tirsdag inden indekset stabiliserede sig med lidt lavere en stigning på 0,4 pct.

Samtidig svinger de amerikanske aktieindeksfutures tæt om nulpunktet.

I Tokyo får investorerne hele mandagens tab tilbage og mere til. Nikkei-indekset stiger 2,0 pct., og Topix-indekset øger samtidig 1,3 pct.

De kinesisk aktieinvestorer går mod den generelle stemning.

Shanghai Composite-indekset viger 0,9 pct., CSI 300 falder 0,7 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et minus på 0,3 pct.

I Taiwan stiger Taiex-indekset 0,1 pct., Kospi indekset i Sydkorea øger 0,8 pct., Singapores Strait Times stiger 0,6 pct., og ASX-indekset på børsen i Sydney ligger med en gevinst på 0,2 pct.

###Indeks Udvikling (%)--------------------------------------Nikkei 225 2,0Topix 1,3Hongkongs Hang Seng -0,3China Shanghai Composite -0,9China CSI 300 -0,7Taiwan Taiex 0,1Sydkoreas Kospi 0,8Indiens BSE Sensex 0,4Singapores STI 0,6Sydney ASX 200 0,2--------------------------------------#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her