03. okt. 2025 kl. 06:32
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Teknologi driver japanske aktier kraftigt i vejret

De asiatiske aktiemarkeder er fredag på vej mod den fjerde uge i tæk med fremgang, idet optimismen omkring kunstig intelligens har bragt de globale aktier til nye rekorder.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,3 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en solid stigning på 1,5 pct. med fremgang på 9,1 pct. for Hitachi efter at have slået sig sammen med OpenAI, mens Fujitsu løftes med mere end 4 pct. efter et partnerskab med Nvidia.

Investorer jubler over en bølge af AI-alliancer og vædder på, at de milliarder, der strømmer ind i sektoren, vil resultere i overskud og forlænge gevinsterne i teknologiaktier.



Opturen understreger, hvordan optimistisk momentum i sektoren overskygger bekymringer om Trump-administrationens plan om at nedlægge "tusindvis" af føderale job på andendagen af regeringsnedlukningen.

- Teknologimomentum viser ingen tegn på at falme - som om tyngdekraften ikke eksisterer - med modvind fejet til side, og hver AI-overskrift udløser udbrud af eufori, siger Hebe Chen, analytiker hos Vantage Markets, ifølge Bloomberg News.

Der er stadig lukket på børserne på det kinesiske fastland, mens der bliver taget gevinst hjem i Hongkong, hvor Hang Seng-indekset falder 0,9 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,4 pct., mens Taiwans Taiex-indekset er i plus med 1,0 pct.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         1,5

Topix                              1,3

Hongkongs Hang Seng               -0,9

China Shanghai Composite        Lukket

China CSI 300                   Lukket

Taiwan Taiex                       1,0

Sydkoreas Kospi                 Lukket

Indiens BSE Sensex                -0,2

Singapores STI                     0,2

Sydney ASX 200                     0,4

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 05.55.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her