26. feb. 2024 kl. 06:32
127 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Tokyo fastholder rekordkurs trods negativ regional...

Fremgangen for de asiatiske aktiemarkeder er gået i stå mandag, men Japans Nikkei-aktieindeks fastholder rekordkursen.

Investorerne afventer inflationsdata fra USA, Japan og Europa, der skal til for at finjustere forventningerne til de fremtidige rentebevægelser.

Samtidig giver en snigende forventning, om at inflationen i USA vil vise en skuffende udvikling afledning til gevinsthjemtagning oven på sidste uges megastigninger, der blev katalyseret af det forrygende regnskab fra den amerikanske teknologititan Nvidia.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,3 pct., mens de amerikanske futures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo er Nikkei-indekset vej mod endnu en rekorddag. Efter næsten 35 år i skyggen, lukkede indekset i rekord fredag, og mandag ser ud til at producere endnu en rekorddag.

Nikkei 225 stiger 0,4 pct., og Topix-indekset øger 0,6 pct.

De kinesiske aktier vakler til gengæld efter en ellers positiv start i Hongkong. Stemningen er vendt trods meldinger fra den kinesiske regering om, at den ønsker at øge salget af biler, husholdningsapparater og andre forbrugerprodukter i "stykvise incitamenter til at stimulere økonomien".

Hongkongs Hang Seng-indeks falder 0,7 pct., Shanghai Composite dropper 0,6 pct., og CSI 300 dykker 0,7 pct.

Investorerne i Taipei får fortsat glæde af den positive tech-stemning. Taiex-indekset stiger 0,2 pct., mens Kospi-indekset i Seoul falder 0,7 pct., og i Singapore ligger Strait Times-indekset 0,8 pct. lavere.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et beskedent tab på 0,1 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,4

Topix                              0,6

Hongkongs Hang Seng               -0,7

China Shanghai Composite          -0,6

China CSI 300                     -0,7

Taiwan Taiex                       0,2

Sydkoreas Kospi                   -0,7

Indiens BSE Sensex                -0,1

Singapores STI                    -0,8

Sydney ASX 200                    -0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her