18. sep. 2024 kl. 06:32
68 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning ...

De japanske aktier er ene om at vise markant positive tegn onsdag, hvor de fleste andre markeder kun bevæger sig marginalt.

De kinesiske investorer på fastlandet er tilbage efter en flere dages forlænget weekend, og også børsen i Taiwan er genåbnet efter månefestivalen, mens børen i Hongkong og i Seoul er lukket i forlængelse af festivalen.

Investorerne afventer generelt afslutningen af den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde onsdag aften, hvor Federal Reserve forventes at reducere renten.

En reduktion på minimum 25 basispoint er 100 pct. indregnet i de finansielle markeder, mens der er stor usikkerhed om der eventuelt bliver tale om en nedsættelse på 50 basispoint.

- Hvis Federal Reserve slår til på det her møde, kan opgangsmarkedet fortsætte. Hvis de ikke gør det, kan det signalere et toppunkt i den her cyklus, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

Sandsynligheden for 0,5 pct.points reduktion ligger på 65 pct., mens de resterende 35 pct. går på en reduktion på 0,25 pct. point ifølge CME Fedwatch.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York onsdag eftermiddag.

I Tokyo er presset på aktiemarkedet aftaget i takt med en svækkelse af japanske yen.

Den japanske valuta har svinget kraftigt de seneste dage, men synes at have stabiliseret sig onsdag.

Nikkei-indekset stiger 0,7 pct., og Topix-indekset øger 0,4 pct.

I Kina er børserne på fastlandet genåbnet efter den lange weekend. Der er dog ikke meget bevægelse i markedet, idet Shanghai Composite-indekset er uændret og CSI 300-indekset stiger beskedne 0,2 pct.

I Taipei falder Taiex-indekset 0,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,1 pct., hvilket også gælder Sydneys ASX-indeks.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,7

Topix                              0,4

Hongkongs Hang Seng             Lukket

China Shanghai Composite           0,0

China CSI 300                      0,1

Taiwan Taiex                      -0,3

Sydkoreas Kospi                 Lukket

Indiens BSE Sensex                 0,0

Singapores STI                    -0,1

Sydney ASX 200                    -0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her