07. jul. 2025 kl. 06:32
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Usikkerhed om told trækker aktier i rødt

Toldfrygt og usikkerhed om kommende handelsaftaler tager overskrifterne mandag og trækker de asiatiske aktier i rødt.

Onsdag den 9. juli er USA´s selvvalgte deadline for handelsaftaler med en lang række lande nærmer sig, og meldingen fra Det Hvide Hus lyder, at der vil blive annonceret toldsatser og mulige aftaler allerede fra mandag kl. 19 dansk tid.

I løbet af fredag og weekenden har USA og præsident Donald Trump lagt pres på sine handelspartnere og blandt andet truet med en toldsats på 17 pct. på landbrugsvarer fra EU samt en yderligere told på 10 pct. på lande, som samarbejder med BRICS-landene - altså Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Det skriver Bloomberg News.

Også i USA er aktiemarkederne nervøse, og futures ligger op mod 0,4 pct. lavere.

I Japan er det toneangivende indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,5 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligeledes ligger til et minus på 0,5 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,2 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,9 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,4 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,2 og 0,6 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,4 pct.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,5

Topix                             -0,5

Hongkongs Hang Seng               -0,4

China Shanghai Composite          -0,2

China CSI 300                     -0,6

Taiwan Taiex                      -0,9

Sydkoreas Kospi                    0,4

Indiens BSE Sensex                -0,1

Singapores STI                     0,3

Sydney ASX 200                    -0,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 06.15.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her