07. jul. 2025 kl. 07:02
67 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Usikkerhed om told trækker aktier i rødt - NY

Toldfrygt tager overskrifterne mandag og trækker de asiatiske aktier i rødt.

Forskellige udmeldinger fra Det Hvide Hus frem mod deadlinen for handelsaftalerne den 9. juli mudrer billedet og skaber nervøsitet.

Den amerikanske præsident vanen tro luftet flere forskellige scenarier ud over den generelle basistold på 10 pct.

Ifølge Reuters har Donald Trump nævnt toldsatser på "måske 60 eller 70 pct. til 10 og 20 pct."

I løbet af fredag og weekenden har USA og præsident Donald Trump lagt pres på sine handelspartnere og blandt andet truet med en toldsats på 17 pct. på landbrugsvarer fra EU.

Samtidig har han også ifølge Bloomberg News truet med en yderligere told på 10 pct. på lande, som samarbejder tæt med BRIKS-landene - altså Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Analytikerne forholder sig dog skeptiske over for, hvorvidt onsdagens deadline vil blive overholdt, da der reelt er indgået meget få handelsaftaler.

- Den fornyede eskalering af handelsspændinger kommer på et tidspunkt, hvor store handelspartnere som EU, Indien og Japan formentlig befinder sig i en vigtig fase af de bilaterale forhandlinger, skriver storbanken ANZ i et notat ifølge Reuters.

I Japan er det toneangivende indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,5 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligeledes ligger til et minus på 0,5 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,2 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,9 pct., mens det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,4 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,2 og 0,6 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,4 pct.

Også i USA er aktiemarkederne nervøse, og futures ligger op mod 0,4 pct. lavere.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,5

Topix                             -0,5

Hongkongs Hang Seng               -0,4

China Shanghai Composite          -0,2

China CSI 300                     -0,6

Taiwan Taiex                      -0,9

Sydkoreas Kospi                    0,4

Indiens BSE Sensex                -0,1

Singapores STI                     0,3

Sydney ASX 200                    -0,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi klokken 06.15.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her