02. sep. 2025 kl. 09:09
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ATP øgede i Vestas og reducerede i Ørsted i første halvår

Vestas-aktien tilbragte det meste af det meste af først halvår i det laveste niveau siden coronakrisen, og det blev set som en købsmulighed for Danmarks største pensionskasse, ATP.

Pensionskassen har øget sin beholdning af Vestas-aktier med 15,7 pct. til 10,1 mio. styk ved udgangen af andet kvartal fra 8,7 mio. styk ved udgangen af 2024, viser halvårsopgørelsen fra ATP tirsdag morgen.

Ved udgangen af perioden havde positionen i vindmøllekoncernen en markedsværdi på knap 1 mia. kr.

Modsat har pensionskassen reduceret sin ejerandel i kriseramte Ørsted med 9,4 pct. til 2,35 mio. aktier.

Aktien i energiselskabet var under pres i første halvår, og det har været med til at reducere værdien af positionen med 24 pct. til 638,5 mio. kr. fra 840,3 mio. kr. ved udgangen af 2024.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her