11. okt. 2023 kl. 11:13
253 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bang & Olufsen/CEO: Fremgang i Kina er nødvendig for at n...

Kristian Teär, der er administrerende direktør i Bang & Olufsen (B&O), regner med, at der kommer gang i den kinesiske økonomi, inden året er omme. Og B&O er også afhængige af fremgang i Kina, hvis det skal nå sine forventninger for året.

- Der har været en langsommere genopretning af økonomien i Kina, end hvad vi havde håbet på, men vores eksperter er sikre på, at økonomien vil blive bedre i slutningen af året, og det vil også komme os til gode, siger Kristian Teär i et interview med MarketWire.

Flere luksusmærker er ramt af den økonomiske krise i Kina, og B&O’s regnskab for første kvartal viser, at også det har mærket til krisen.

Omsætningen i Kina faldt 16 pct. i lokal valuta i selskabets første kvartal, og omsætningen for hele det asiatiske marked er faldet til 172 mio. kr. fra 218 mio. kr. i forhold til sidste år.

Samlet set udgør Kina 54 pct. af B&O’s marked i Asien.

- Kina er vores største marked, så det er selvfølgelig meget vigtigt for os, at det går godt der, siger Kristian Teär.

I 2022/23 var omsætningen i Kina påvirket af nationale restriktioner og lockdowns i forbindelse med covid19, og årsregnskabet viste, at omsætningen i Kina faldt 29 pct. i lokal valuta.

- Vi er et meget bedre sted nu, så selvom vi gerne ville have set mere fremgang, så er vi på vej i den rigtige retning, siger Kristian Teär.

En genopretning af økonomien i Kina er en nødvendig forudsætning, hvis B&O skal nå sine forventninger for regnskabsåret 2023/24, som de indtil videre fastholder.

B&O venter en omsætningsvækst i niveauet 0 til 9 pct., og en EBIT. mar 2023gin på 0 til 6 pct.

- Vores forventninger afspejler, at vi ikke venter, at situationen bliver værre i Kina, siger Kristian Teär.

Den administrerende direktør vil ikke kommentere på, om B&O ender i den høje eller lave ende af forventningerne.

- Der sker så mange ting i verden lige nu, der gør det svært at forudse, hvordan det kommer til at gå, siger Kristian Teär.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her