13. dec. 2024 kl. 06:34
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bank of Japan: Tankan-rapport viser stigende tillid i fre...

Tilliden blandt de store japanske producenter er stigende, mens udsigterne for den kommende tid er lidt mere mudret. Det fremgår af den kvartalsvise Tankan-rapport fra den japanske centralbank, Bank of Japan.

Rapporten, der er offentliggjort fredag morgen, opsummerer udsigterne blandt landets store virksomheder.

Målingen for de store fremstillingsvirksomheder viser en stigning i tilliden for andet kvartal i træk. Målingen viser plus 14 i fjerde kvartal mod plus 13 kvartalet før.

Økonomerne havde ventet en uændret optimisme og forudså en aflæsning på plus 13 ifølge Bloomberg News.

Forventningsindekset viser plus 13 fra plus 14 i andet kvartal. Her var ventet et fald til plus 12.

Ses der på de store virksomheder uden for fremstillingssektoren, var der som ventet tale om en let vigende aktivitet til plus 33 fra plus 34.

Forventningerne til fremtiden i servicesektoren er uændret med et indeks på plus 28 hvilket også var økonomernes estimat.

De store japanske virksomheder er indstillet på at øge investeringerne med 11,3 pct. mod en forøgelse på 10,6 pct. i første kvartal.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her