13. sep. 2023 kl. 11:49
398 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bavarian får yderligere bestilling fra EU på koppevacciner

Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic har indgået yderligere en kontrakt på levering af koppevacciner til EU.

Der er tale om en aftale til en værdi af mere end 11 mio. euro, oplyser firmaet onsdag.

- Denne kontrakt følger en initialordre modtaget i juni 2023 og vil også blive leveret i 2024, fremgår det af meddelelsen fra Bavarian, som leverer vaccinerne til EU´s strategiske beredskab, rescEU.

Beredskabet øger ifølge selskabet EU´s evne til at reagere over for biologiske trusler og nødsituationer i fremtiden ved hurtig udrulning af medicinske modforanstaltninger i nødsituationer til EU´s medlemslande samt øvrige lande, der deltager i EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

Ifølge Bavarian Nordics´ administrerende direktør, Paul Chaplin, styrker disse seneste kontrakter med rescEU det langsigtede beredskab samt evnen til at imødegå fremtidige sundhedskriser.

- Ordren i dag bekræfter en igangværende efterspørgsel, men også overgangen til lageropbygning til fremtidige udbrud, hvilket vi ser som en voksende trend hos andre lande og organisationer, siger Paul Chaplin.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her