29. okt. 2024 kl. 07:44
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bavarian Nordic vil udvide godkendelse af koppevaccine ti...

Vaccineproducenten Bavarian Nordic har igangsat et nyt studie med sin koppevaccine hos børn i aldersgruppen 2-11 år.

Det sker med henblik på at udvide indikationen for selskabets vaccine, der som den eneste i verden er godkendt mod mpox i blandt andet USA og EU.

Bavarian Nordic har nu vaccineret de første børn som led i forsøget i Den Demokratiske Republik Congo, og efter planen skal forsøget også udvides til Uganda. I alt 460 personer ventes at deltage i forsøget, hvor sikkerheden og immunogeniciteten af vaccinen vil blive sammenlignet.

- Børn er fortsat meget sårbare over for mpox-infektioner i det igangværende udbrud i Afrika, hvilket understreger vigtigheden af hurtigt at udvide adgangen til effektive vacciner, der kan anvendes sikkert i den unge befolkning, siger Paul Chaplin, der er topchef i Bavarian Nordic, i en meddelelse.

- Efter den nylige godkendelse af MVA-BN (koppevaccinen, red.) til teenagere, er vi glade for at påbegynde dette forsøg, som vil kunne frembringe yderligere data til at udvide indikationen til også at omfatte yngre børn, fortsætter han.

Resultaterne fra forsøget vil potentielt kunne understøtte en udvidelse af vaccinens godkendelse til også at omfatte børn i alderen 2-11 år. Sidste måned blev vaccinen, der er kendt under navnene Jynneos og Imvanex, prækvalificeret til brug i teenagere i aldersgruppen 12-17 år af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her