24. jul. 2023 kl. 17:12
228 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bavarian: Studieflop koster næsten 4 mia. kr. i tabt mark...

Der har været kontant afregning på aktiemarkedet mandag, efter at Bavarian Nordic i weekenden meldte om et fejlslagent fase 3-studie med en vaccine mod RS-virus og af samme grund helt har skrottet udviklingen af vaccinen.

Aktien faldt tungt allerede i de første minutters handel og lukkede samlet 26 pct. lavere i 140,95 kr.

Kursfaldet betyder, at over 3,8 mia. kr. i kursværdi er forsvundet fra Bavarian-aktionærernes depoter. Samlet er markedsværdien af Bavarian faldet til lige under 11 mia. kr. fra 14,8 mia. kr.

Netop den fejlslagne RS-vaccine var af analytikere da også spået store salgsmuligheder og et årligt salg på sigt på over 1 mia. dollar.

Hos Sydbank vurderede analytiker Søren Løntoft Hansen, at det fejlslagne studie svækker investortilliden, måske også med det fejlslagne studie i 2017 af kræftmidlet Prostvac i baghovedet. Dengang faldt aktien hele 48 pct.

- Der forestår derfor Bavarian et langt sejt træk i forhold til at genopbygge investortilliden - den genopbygning vil efter vores vurdering tage tid og i en periode lægge en dæmper på kursudviklingen, konstaterer Sydbank-analytikeren.

Bavarians finansdirektør Henrik Juuel lagde over for MarketWire ikke skjul på sin skuffelse, men pegede også på, at selskabet i dag er et helt andet sted end tilbage i 2017, da udviklingen af Prostvac slog fejl.

- Vi har i dag en solid basisforretning, der tjener gode penge. Vi har i år guidet en omsætning på omkring 6 mia. kr. og en EBITDA på omkring 2,2 mia. kr. Og heri er medregnet omkostninger til RSV-studiet, siger Henrik Juuel.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her