24. nov. 2025 kl. 11:51
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bayer til vejrs på børsen i Frankfurt efter positivt stud...

Tyske Bayer er i toppen af det tyske aktiemarked mandag, efter at selskabet har fremlagt gode data fra et studie.

Bayer har søndag offentliggjort data fra et fase 3-studie med midlet Asundexian til behandling af slagtilfælde. Det blodfortyndende middel opfyldte både de primære endemål og sikkerhedsmålene for studiet, oplyser selskabet ifølge Bloomberg News.

Patienterne, der modtog Asundexian i kombination med antiplateletbehandling, viste sig at have betydeligt lavere risiko for endnu et slagtilfælde, end de patienter, der modtog placebo.

Aktien i Bayer stiger med 8,8 pct. til 30,06 euro og er dermed klart øverst i det toneangivende tyske DAX-indeks.

Bayer planlægger at henvende sig til sundhedsmyndigheder verden over med henblik på en markedsføringsgodkendelse af Asundexian, oplyses det i en meddelelse fra selskabet.

Asundexian er tidligere blevet beskrevet som en potentiel blockbuster - altså et middel med et salgspotentiale på over 1 mia. dollar om året.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her