02. okt. 2024 kl. 09:29
104 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter st...

Det er ikke meget, den afgående præsident Joe Biden og præsidentkandidat Donald Trump kan nå til enighed om, men nu langer de begge ud efter de store containerrederier.

En strejke er tirsdag brudt ud på den amerikanske østkyst, efter at havnearbejderne og arbejdsgiverorganisationerne ikke er nået til enighed om en ny overenskomst, og det har fået de to prominente politikere op ad stolen.

Ifølge Bloomberg News beskylder de begge de store containerrederier for at have udnyttet havnearbejderne under coronapandemien.

Samtidig beder Det Hvide Hus, og dermed Joe Biden, rederierne om at trække alle ekstra gebyrer tilbage, som de har indført som følge af den igangværende strejke. Han advarer desuden mod, at de udnytter situationen til at tjene flere penge.

Strejken påvirker op mod 50 pct. af den amerikanske containertrafik, og dermed er der udsigt til betydelige forstyrrelser. Normalt betyder det, at priserne på fragt vil stige, da det påvirker udbuddet og kræver ekstra arbejde for rederierne. Det tager de sig gerne betalt for, hvilket allerede kan ses ved, at flere rederier har varslet gebyrer i tilfældet af, at strejken bliver længerevarende.

- Præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris holder nøje øje med alle forsøg fra rederierne på at opportunistisk at hæve priserne, herunder containerrederier, under strejken, siger Pete Buttigieg, der er transportminister, ifølge Bloomberg.

Havnearbejderne er organiseret under ILA, der rummer 47.000 medlemmer, som tirsdag brød ud i strejke, da deres overenskomst udløb ved udgangen af september.

Højere løn og en sikring mod at blive erstattet af automatisering er blandt stridspunkterne.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her