Bitcoin har mandag nået en pris på over 80.000 dollar for første gang i tre måneder, løftet af optimismen på de asiatiske aktiebørser og øget institutionel efterspørgsel.
Det skriver Bloomberg News.
Bitcoin steg gradvist fra mandagens åbning fra et niveau omkring 79.000 dollar til 80.593,75 dollar, hvilket er det højeste niveau siden den. 31. januar.
Siden er prisen dog faldet tilbage under 80.000 dollar-mærket.
Stigningen sker, mens markederne er i gang med at fordøje modstridende signaler omkring konflikten i Iran.
Der er generel behersket optimisme på finansmarkederne mandag morgen. Det bredeste indeks over aktier i Asien/Stillehavsområdet uden for Japan hos MSCI stiger mandag til nær rekordniveau. Med til at løfte stemningen er særligt sidste uges regnskaber fra de amerikanske teknologigiganter.
Tilbage i oktober 2025 nåede Bitcoin sin rekord på over 126.000 dollar, inden flere måneder med fald trak prisen ned til omkring 60.000 dollar i februar.
Med til at give Bitcoin genoprejsning er øget institutionel efterspørgsel, hvor Bloomberg News tilføjer, at Bitcoin-fonde fredag oplevede en netto tilstrømning på 630 mio. dollar.
Sean McNulty, der er chef for derivathandel hos Falconx, udtaler, at den institutionelle aktivitet på markedet tyder på "stor overbevisning om en bevægelse mod 85.000 dollar inden midten af måneden".
.\\˙ MarketWire