20. jan. 2025 kl. 08:28
139 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald T...

Kryptovalutaen bitcoin er mandag steget til sit højeste niveau nogensinde forud for indsættelsen af Donald Trump som USA´s 47. præsident.

Mandag morgen er rekordkursen 109.241 dollar nået efter et kortvarigt dyk i de tidlige nattetimer.

Rekorden følger også en begivenhedsrig weekend for kryptoinvestorerne, da Donald Trump og USA´s kommende førstedame, Melania Trump, hver lancerede deres egne kryptovalutaer.

- Min NYE officielle Trump-meme er her! Det er tid til at fejre alt, vi står for: AT VINDE!, skriver Donald Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

- KØB DIN $TRUMP NU, tilføjer han.

Markedsværdien af Donald Trumps kryptovaluta, der netop handles under tickeren $Trump på blockchainplatformen Solana, steg i weekenden til 15 mia. dollar, viser data fra Coinmarketcap ifølge Bloomberg News.

Den aftog dog til omkring 8 mia. dollar søndag, efter at Melania Trump lancerede sin tilsvarende digital valuta.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her