08. jul. 2025 kl. 15:53
98 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

B&O/Danske Bank: Løfter kursmålet til 17 kr. fra 16 kr. e...

Bang & Olufsen kom i mål med egne forventninger i regnskabsåret 2024/25. Det får Danske Bank til at holde fast i sin positive tilgang til aktien, hvor kursmålet skrues en tand op til 17 kr. fra 16 kr., mens købsanbefalingen fastholdes.

Det fremgår af et notat fra banken, efter at B&O torsdag fremlagde tal for hele sit skæve regnskabsår.

I notatet fremhæver analytiker Poul Ernst Jessen, at B&O leverede et fjerde kvartal på niveau med forventningerne, og at årsresultatet var inden for selskabets egen prognose.

Omsætningen voksede i fjerde kvartal af 2024/25 med 4 pct., når der sammenlignes med samme periode et år før, mens det sammenlignelige salg øgede 7 pct. sammenlignet med fjerde kvartal af 2023/24.

B&O forbedrede endvidere i kvartalet sin bruttomargin til 55,6 pct., mens bruttoresultatet for hele året på 1404 mio. kr. er det højeste i syv år. Det "skaber plads til investeringer i fremtiden", skriver Poul Ernst Jessen og fremhæver muligheden for investeringer i forskning og udvikling samt mere markedsføring.

I det nye regnskabsår venter elektronikproducenten en omsætningsvækst i lokale valutaer på 1-8 pct. samt en overskudsgrad, EBIT, før særlige poster på minus 3 til plus 1 pct.

Aktien i B&O stiger tirsdag 2,3 pct. til 13,64 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her