30. dec. 2024 kl. 11:08
126 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea

Aktien i den i amerikanske flygigant Boeing falder mandag i formarkedet, efter at et sydkoreansk Jeju Air-fly af typen Boeing 737 søndag forulykkede og kostede 179 liv i den værste flyulykke i Sydkoreas historie.

Det skriver Investing.com.

Ulykken har ført til, at den fungerende præsident i Sydkorea, Choi Sang-mok, mandag har beordret en akut sikkerhedsinspektion af hele landets flyflåde, når oprydningsarbejdet efter Jeju Air-styrtet er afsluttet.

Boeing-aktien falder mandag 4,6 pct. til 172,36 dollar i timerne op til handelsstart.

Aktien i Jeju Air faldt mandag med 8,7 pct. på børsen i Seoul.

Samtidig faldt øvrige sydkoreanske lavprisselskaber som Jin Air og T´way Air med op til 3,2 pct. Alle tre lavprisselskaber opererer Boeing 737-fly, hvor T´way Air som den eneste har et mix af Boeing og Airbus-fly ifølge Airfleets.net.

Samtidig steg Air Busan, som udelukkende opererer Airbus-fly, med 3,1 pct. mandag.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her