03. jan. 2024 kl. 08:07
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Boligpriserne på Manhattan stiger for første gang i over ...

Det er blevet dyrere at bo på Manhattan.

I fjerde kvartal af 2023 steg boligpriserne i New York-bydelen med 5,1 pct. i forhold til året før.

Det skriver Bloomberg News.

Huspriserne havde en median på 1,16 mio. dollar, svarende til 7,9 mio. kr. Ifølge taksatoren Miller Samuel Inc. og mæglervirksomheden Douglas Elliman Real Estate er det den første årlige stigning siden tredje kvartal af 2022.

Selvom antallet af transaktioner faldt i fjerde kvartal, så steg boligsalgene på eller over 5 mio. dollar.

Stigningen i boligpriserne skyldes, at udsigten til lavere renter og en aftagende inflation begynder at hente flere købere ind, og flere sælgere sætter deres ejendomme til salg. Samtidig indikerer stigningen tidlige tegn på et marked i bedring.

- Markedet giver tidlige tegn på, at det begynder at springe tilbage. Der kommer ikke en kovending over natten, men det er tendens, der tyder på stærkere ydeevne med hensyn til transaktioner, udbud og til en vis grad priser, vurderer Jonathan Miller, der er direktør i Miller Samuel.

Ifølge Miller Samuel betalte to ud tre købere kontant - den højeste andel siden virksomheden startede sin måling i 2014.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her