28. apr. 2025 kl. 08:47
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Boozt/Carnegie: Anbefaling sænkes til "hold" efter nedjus...

Boozt har fået sat anbefalingen ned og næsten halveret kursmålet hos investeringsbanken Carnegie, efter at onlineforhandleren sidste uge nedjusterede forventningerne forud for sit regnskab for første kvartal.

Anbefalingen hedder nu "hold" fra "køb", og kursmålet er sænket til 57,69 kr. fra 113,73 kr., viser data fra Bloomberg News.

Boozt nedjusterede torsdag en dag før sit regnskab forventningerne til 2025 med henvisning til større markedsusikkerhed.

Der ventes nu en vækst i omsætningen på 0-6 pct. fra tidligere 4-9 pct., mens Boozt på justeret basis venter en overskudsgrad på 4,5-5,5 pct. mod 5,8-6,5 pct. før.

Forventningerne er sat med udgangspunkt i en forestående recession, fortalte topchef Hermann Haraldsson fredag til MarketWire. Det skyldes blandt andet den omfattende told, som USA´s præsident, Donald Trump, annoncerede 2. april.

- Vi kunne med det samme se en effekt på salget. Det værste, du kan være i den her situation, er at være blåøjet og tro, at verden er fin, sagde Hermann Haraldsson og fortsætter:

- Vi forbereder os på en recession.

Også SEB og ABG har sænket kursmålet for Boozt-aktien efter nedjusteringen.

Fredag oplevede Boozt sit næststørste endagsfald, da aktien faldt 17,8 pct. til 55,10 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her