Compass Group, som konkurrerer med danske ISS inden for kantinedrift, voksede i sit forskudte regnskabsår 2023/24, men skuffede alligevel på sine udsigter til næste år og manglende aktietilbagekøb.
Det skriver Bloomberg News.
I regnskabet for året ramte Compass nogenlunde plet i forhold til analytikerkonsensus med en omsætning for året på 42,18 mia. dollar mod forventede 42,15 mia. dollar ifølge tal fra Bloomberg News. I 2023 lød omsætningen på 38,1 mia. dollar.
Til gengæld var nettoresultatet en smule under med 2,04 mia. dollar mod konsensus på 2,06 mia. dollar.
I regnskabet lægger Compass dog vægt på, at der er tale om et tilfredsstillende resultat for året.
- 2024 har været et år med stærk operationel og finansiel præstation, hvor ny forretningsvækst accelererede i anden halvdel som forventet, lyder det fra den administrerende direktør, Dominic Blakemore, i forbindelse med regnskabet.
PRES PÅ AKTIEN
Samtidig lyder de udmeldte forventninger til 2024/2025 blandt andet på en høj encifret vækst i den underliggende driftsindtjening, og det er under det ventede ifølge storbanken Morgan Stanley.
Storbanken påpeger samtidig en mangel på nyt om aktietilbagekøb, som kan lægge pres på aktien tirsdag.
- Ingen annoncering om aktietilbagekøb (indtil videre), hvilket sammen med svagere end ventede udsigter betyder, at vi forventer pres på aktiekursen i dag, skriver Morgan Stanley-analytiker Jamie Rollo oven på regnskabet ifølge Bloomberg News.
- Mens forventningerne til den organiske salgsvækst ligger over konkurrenterne Sodexo og Aramark, er driftsvæksten (EBIT) under, hvad vi forventede, skriver Morgan Stanley-analytikeren videre.
Compass-aktien ligger kort inde i dagens handel nede med 2,3 pct. til 2593 pence.
.\\˙ MarketWire
Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her