07. jul. 2025 kl. 11:40
73 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Capgemini falder efter opkøb for over 20 mia. kr.

Aktien i den franske it-koncern Capgemini falder på børsen i Paris mandag med 4,3 pct. til 139,05 euro efter morgenens nyhed om, at den køber indiske WNS i en handel til 3,3 mia. dollar, eller næsten 21 mia. kr.

Opkøbet sker med henblik på at skabe en markedsleder inden for etablering af systemer baseret på kunstig intelligens.

- Transaktionen vil øge Capgeminis normaliserede indtjening per aktie (EPS) med 4 pct. før synergier i 2026 og 7 pct. efter synergier i 2027, skriver Capgemini.

Transaktionen er blevet enstemmigt godkendt af begge virksomheders bestyrelser.

Capgemini betaler 76,50 dollar per aktie i WNS, der er børsnoteret i USA.

Det svarer til en præmie på 17 pct. sammenlignet med den seneste lukkekurs på 65,38 dollar fra den 3. juli.

Aktien i WNS stiger i formarkedet i USA mandag med 12,7 pct. til 73,68 dollar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her