05. sep. 2023 kl. 14:00
197 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Carlsberg fordømmer tidligere ledelse i sag om aktivitet ...

Bryggerikoncernen Carlsberg fordømmer sin tidligere ledelses beslutning om at fastholde aktiviteten i Myanmar i perioden 1996-2011 trods meldinger om at have trukket sig efter et voldeligt militærkup.

Det oplyser Carlsberg i en pressemeddelelse.

En intern undersøgelse foretaget af Carlsberg viser, at bryggeriet i 1996 lånte penge til en partner i Malaysia, der etablerede selskabet Brewinvest og indgik i et samarbejde med Myanmar Economic Corporation og Myanmar Golden Star for at danne Dagon Brewery i Myanmar.

Installationen af bryggeriudstyret blev udført af Danbrew, der var et af Carlsbergs selskaber.

- Disse handlinger strider imod Carlsbergs meldinger fra 1996 om hensigten om ikke at investere og arbejde i Myanmar, skriver Carlsberg.

Undersøgelsen blev ifølge Finans igangsat på baggrund af en række lækkede dokumenter offentliggjort af NGO´en Justice for Myanmar. Tidligere har mediet Danwatch afdækket, hvordan dokumenterne stred imod Carlsbergs officielle udmelding fra 1996, om at bryggeriet ellers skulle have trukket sig efter et voldeligt militærkup.

- Handlingerne, der er blevet afdækket af undersøgelsen, er ikke i tråd med nutidens standarder for forretningsadfærd i Carlsberg. Selv om der er gået 30 år, fordømmer vi stadig kraftigt handlingerne i datidens ledelse. De ledende ansatte, der var involveret i handlingerne, er ikke længere ansat i Carlsberg, fremgår det på bryggeriets hjemmeside.

Den interne undersøgelse fandt videre, at Carlsberg i april 2004 erhvervede sig aktier i Brewinvest, og at de i november samme år blev solgt til Myanmar Economic Corporation. Frasalget skete som følge af EU-sanktioner mod Myanmar.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her