17. nov. 2025 kl. 15:30
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Carlsberg/analytiker: Mulige salgsovervejelser i Asien gi...

Carlsberg skulle angiveligt overveje at frasælge en del af sin asiatiske forretning med en mulig køber i japanske Sapporo.

Det vil give god mening af flere årsager, påpeger Jyske Banks analytiker Haider Anjum over for Fødevarewatch.

Rygterne stammer fra anonyme kilder, der har talt med Bloomberg News, der beretter om forhandlinger mellem Carlsberg og Sapporo. Sidstnævnte skulle angiveligt overveje at erhverve en minoritetspost i Carlsbergs asiatiske forretning.

- Carlsberg og Sapporo Holdings har allerede et samarbejde, og der er her tale om, at Sapporo overtager en minoritet af Carlsberg, så jeg tror, at det er realistisk, siger Haider Anjum til Fødevarewatch.

Carlsberg og Sapporo indgik i 2023 et samarbejde om produktion og salg af Sapporo-øl i Hongkong, Singapore og Malaysia.

- Der er sjældent røg uden ild, og vi ved, at Carlsberg kigger på en lignende løsning i Indien, så jeg tror bestemt, det overvejes, tilføjer Jyske Bank-analytikeren.

Haider Anjum ser dog ikke, at Carlsberg skulle finde på at sælge sin asiatiske forretning fra.

- Carlsberg er ikke ude og løbe efter en partner, men nogle gange kan én plus én give tre, og Carlsberg kan sikkert se nogle fordele i det.

En aftale vil kunne skæppe i kassen hos Carlsberg, og dertil vil en stærk lokal partner måske kunne åbne op for nichemarkeder, påpeger Haider Anjum.

Link til originalartikel: https://fodevarewatch.dk/Drikkevarer/article18749548.ece

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her