11. okt. 2023 kl. 07:34
170 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Carlsberg/Morgan Stanley: Hæver anbefaling til "overvægt"...

Carlsberg får hævet sin anbefaling til "overvægt" fra "ligevægt" af finanshuset Morgan Stanley, der vurderer, at bryggeriet vil være i stand til at fastholde sine mål til trods for risiko for et svagt tredje kvartal.

Dårligt vejr i Europa og et svært sammenligningsgrundlag på nogle vigtige ølmarkeder tyder ifølge Morgan Stanleys analytikere, heriblandt Sarah Simon på, at volumen i tredje kvartal nu vil være svagere end tidligere forventet, skriver Bloomberg News.

Men i 2024 ses mindre risiko for, at forbrugerne fravælger premiumsegmentet inden for øl og vælger billigere alternativer.

Morgan Stanley sænker i samme ombæring anbefalingen af Heineken til "ligevægt" fra "overvægt", da den hollandske bryggerikonkurrent ses nedjustere sine forventninger endnu engang.

Kursmålet for Carslberg-aktien bliver fastholdt på 1015,00 kr.

Tirsdag lukkede Carlsberg-aktien med en stigning på 1,4 pct. i 904,80 kr.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her