14. aug. 2024 kl. 08:01
167 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Carlsberg/Nordnet: Risiko for kursfald trods opjustering

Bryggerigiganten Carlsberg kunne tirsdag eftermiddag præsentere sit regnskab for årets første seks måneder.

Her opjusterede Carlsberg sin prognose for 2024 til en organisk vækst i driftsresultatet (EBIT) på 4-6 pct. fra 1-5 pct. tidligere.

Forud for halvårsregnskabet var konsensus blandt analytikerne en vækst på 6,5 pct. Et stykke fra Carlsbergs nye prognose, og det kan føre til kursfald, når markedet åbner onsdag, skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, i et notat.

Samtidig fremhæver Per Hansen, at Carlsberg-aktien i forvejen er faldet siden opkøbet af den britiske læskedrikproducent, Britvic, tidligere på sommeren.

- Hvad den samlede og udslagsgivende effekt af den cocktail bliver, giver investorerne svaret på, når handlen starter, skriver han.

Carlsbergs halvårsregnskab viste en omsætning på 38,77 mia. kr. mod 37,78 mia. kr. i samme periode sidste år.

Derudover nåede bryggeriet 6,34 mia. kr. i driftsresultat før særlige poster mod 6,27 mia. kr. i samme periode sidste år.

Carlsberg-aktien steg tirsdag 0,35 pct og lukkede i 804,4 kr. forud for regnskabet, som blev præsenteret efter markedsluk.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her